Foruden at være præsident Macrons personlige repræsentant for de
fransktalende lande, har den marokkansk/franske forfatter Leïla Slimani i
efterhånden mange år været en vægtig stemme i den franske debat - især
når det kommer til temaer som kolonialisme og kvinders rettigheder.
Som journalist, debattør og forfatter har hun gennemgående sat et
stort spørgsmålstegn ved de seksualitets- og kønsnormer, der hersker i
Marokko. I sin aktuelle bog De andres land tager Slimani
udgangspunkt i hendes egen familiehistorie og Marokkos afkolonialiering i
1950'erne, og det er afsæt for denne podcast, der er optaget til
arrangement i Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek 4. april 2022.
Leila Slimani har studeret statskundskab ved
Parisian Institute of Political Science og har tidligere arbejdet som
journalist. Fik sit store gennembrud som skønlitterær forfatter med Vuggesang, og i blev Slimani den blot anden marokkaner, der har modtaget Frankrigs mest prestigefulde litterære pris, Prix Goncourt.
Matthias Dressler-Bredsdorff er kritiker og skribent
ved Politiken, samt Europaredaktør på Magasinet Eftertryk. Har boet de
sidste 7 år i Paris, hvor han fra sin base som lektor ved Sorbonne
Université forsøgte at forstå den franske samtidskultur og historie.